DOKUMENTARKITEKTUR

DOKUMENT
ARKITEKTUR

TIL DIT MICROSOFT DYNAMICS 365 ERP-SYSTEM

Kundeudtalelse fra Wallmann A/S

Hos Wallmann har vi arbejdet sammen med Foresight siden vores første rapporter blev bygget i Business Central. De har fra starten forstået vores behov og hjulpet os hele vejen – fra opsætning og tilretning af standardrapporter til udvikling af forretningsspecifikke løsninger som pallelabels og rutelister til chauffører.

Det, der især kendetegner samarbejdet, er Foresights forståelse for vores forretning. De reagerer hurtigt, tænker selvstændigt og leverer løsninger, der fungerer i praksis. Deres indsigt i Business Centrals struktur gør det nemt at overdrage opgaver – og endnu nemmere at få noget brugbart retur.

Vi oplever en høj kvalitet i samarbejdet, og vi føler os trygge ved både deadlines og resultatet.
Samarbejdet med Foresight gør vores rapporter står skarpt, og vi har tid til at koncentrere os andre opgaver.

Morten Kusk Eriksen, CFO, Wallmann A/S

Kundeudtalelse fra Treco A/S

I 2022 traf man hos TRECO en beslutning om at opgradere vores daværende Nav 2017 til en Business Central, Cloud løsning.

I forarbejdet til den opgradering afsøgte vi markedet for extensions der kunne understøtte vores behov, bla. omkring rapport design. Her stødte vi på FORNAV og kom i den forbindelse med FORESIGHT.

På en formiddag blev FORNAV løsningen demonstreret af Bjarke, hvor vi samtidig selv fik mulighed for at lege med lidt simple rapporter.
Herefter var vi ikke i tvivl om at FORNAV var den løsning vi skulle bruge til at håndtere rapport design i BC, når vi gik live.
Efterfølgende blev Mark koblet på os som kontaktperson.

I vores implementeringsfase, fik vi identificeret de rapporter der skulle udarbejdes, og i samarbejde med Mark blev det fastlagt hvilke rapporter FORESIGHT skulle tage sig af (de mere komplicerede), og hvilke vi selv kunne håndtere in-house.
I dette samarbejde var det utrolig let at række ud til Mark, hvis der var udfordringer vi ikke kunne gennemskue, når vi selv sad og tumlede med rapportdesign.

De rapporter der er leveret fra FORESIGHT har levet op til de forventninger vi har haft, og har der været punkter hvor FORESIGHT har været i tvivl om hvad det er vi skal bruge, har et hurtigt Teams-kald med Mark afdækket vores ønsker og behov.

Mark har haft let ved at se sammenhængen mellem de forskellige tabeller i BC og knytte de korrekte relationer, så kvaliteten af rapporterne har ikke krævet mange tilbageløb. Rapporterne leveres til den aftalte tid.

Efterfølgende har nogle af de løsninger der er indarbejdet i de rapporter som FORESIGHT har kreeret, fundet vej til andre rapporter som vi selv har kunnet håndtere – og har der været lidt knas, har der heller ikke her været udfordringer med at række ud til FORESIGHT.

Søren Dunvald, Projektmedarbejder, Treco A/S

Kundeudtalelse fra Freund Elektronik A/S

I forbindelse med tekst- og designmæssige tilretninger i vores dokumenter i Microsoft Business Central kontaktede vi FORESIGHT for at få deres hjælp og sparring.

Projektstyring
Samarbejdet med FORESIGHT har været præget af en god og struktureret projektstyring. Aftaler er blevet overholdt, og kommunikationen har været åben og konstruktiv. Det har været nemt at komme i kontakt med de rette personer, og dialogen har været relevant, hurtig og løsningsorienteret.

Kvalitet
Arbejdet har været udført i høj kvalitet, og FORESIGHT har vist forståelse for vores behov. Vi har undgået unødigt dobbeltarbejde, og deadlines er blevet overholdt. Vi har oplevet en stabil proces. Som i alle samarbejder er der enkelte områder, hvor kommunikationen kan justeres – især i dialogen mellem eksperter og brugere.

Gevinster
Samarbejdet med FORESIGHT har givet tryghed i, at projektet blev håndteret ordentligt. De har taget ansvar og bidraget aktivt til at finde løsninger.
For FREUND har det betydet, at vores dokumenter, som dagligt distribueres til vores kundedatabase, nu fremstår mere ensartede og professionelle.
Det, der kendetegner samarbejdet med FORESIGHT, er deres strukturerede tilgang, lydhørhed og evne til at omsætte dialog til handling.

Yderligere feedback
Samarbejdet har været positivt. FORESIGHT leverer som aftalt og bidrager med værdi i både planlægning og udførelse.

Bent Schwartzbach, Salgs- og Marketingchef, Freund Elektronik A/S

Samarbejdspartnere